Familierådgiver, terapeut & foredragsholder - allermest en ildsjæl med hjertet på rette sted.
I begyndelsen var relationen. Relationen er det vigtigste blandt mennesker. Relationen er det vigtigste, når vi sidder overfor en terapeut. Terapeuten kan være nok så dygtig, men hvis der ikke er en god relation mellem terapeut og klient, sker der ikke megen udvikling.
Jeg har arbejdet med mennesker i forandring i mere end 20 år. Mit udgangspunkt er, at alle har en medfødt evne til livsudfoldelse - alle møder ind imellem vilkår, der kan gøre det svært at udfolde sit liv i den retning, man ønsker. For manges vedkommende betyder det, at man i løbet af sit liv en eller flere gange har brug for at tale med en professionel, der kan hjælpe med at visualisere blokeringerne - og få dem til at fylde mindre.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes