NÅR BØRN ER PÅRØRENDE
SORG ER ET UALMINDELIGT BARSKT LIVSVILKÅR - OGSÅ FOR BØRN!
Vi kender formentlig alle sammen følelsen af at stå overfor et menneske, der er i krise. Hjernen kører på højtryk for at finde de rigtige ord til at udtrykke vores medfølelse, og vi ved sjældent hvordan vi skal få sagt, at vi gerne vil hjælpe.
At stå overfor et barn i krise kan være endnu sværere. For vores egen magtesløshed bliver tydeligere.
Det kan være svært at få hul på en samtale – måske vi voksne selv bliver berørte af barnets urimelige situation. Eller fordi vi i den kærligste mening ønsker at beskytte barnet, ved ikke at konfrontere det med den barske virkelighed.
Hvor end vi voksne gerne vil skåne børnene fra sorg, kan vi ikke. Sygdom, dødsfald, skilsmisser og traumatiske oplevelser rammer uanset.
Forældrene fokuserer ofte på den syge i familien, og de raske børn føler sig glemt eller tilsidesatte.
Når børn er pårørende, tilpasser de sig de givne vilkår. De er dygtige til at vurdere, hvordan situationen i familien er lige nu og indrette sig efter det. Børnene bliver virkelig gode til at fornemme, hvordan deres søskende og forældre har det, samtidig med at de tilsidesætter/skjuler egne følelser og behov.
Den vigtigste forudsætning, for at børnene kommer til at leve fornuftigt med sorgen (for den kommer man ikke igennem eller af med), er, at der er en kompetent voksen i deres nærhed (institution, skole mv.), der kan hjælpe dem.
Altså de nære omgivelser skal være rustede til at hjælpe.
Der skal forefindes sorgplaner på alle skoler og institutioner. Dog ser jeg alt for ofte, at de pårørende børn ikke bliver samlet op og hjulpet.
I virkeligheden er det blot ganske få i Danmark, der har de pårørende børn på deres dagsorden.
De pårørende børn sørger i det skjulte. De lider i det skjulte. De beskriver ofte, at de ikke vil være en byrde for deres forældre, som i forvejen kæmper med et sygt barn eller syg ægtefælle. De pårørende børn tager ofte et alt for stort ansvar på deres skuldre, de bliver hurtigt små voksne, der har øje for familiens ve og vel.
De pårørende børn hyldes ofte for at ”klare det så godt” – men indeni er der kaos. De tabes.
Er du i en patientforening, hvor I som forældregruppe gerne vil høre mere om, hvad I kan gøre for at hjælpe jeres raske børn?
DE PÅRØRENDE BØRN KÆMPER MED ENSOMHED, STRESS OG SORG
- Hvert år oplever 80.000 børn og unge at deres forældre bliver alvorligt syge. Dertil kommer de børn, hvis søskende bliver alvorligt syge.
- Forældrenes (eller den raske forældre)s evne til at skabe stabilitet i hverdagen er afgørende for, hvordan de pårørende børn trives.
- I en undersøgelse fra 2015 giver pårørende børn udtryk for, at de får et stort ansvar i familien. Halvdelen giver udtryk for at være glade for at kunne hjælpe til, mens den anden halvdel beskriver ansvaret som svært og stressfyldt.
- De pårørende børn vakler mellem at acceptere og distancere sig fra frygten for at miste den syge.
kilde: www.centerforborneliv.dk
"Hvis jeg skal have mine forældres opmærksomhed, kan jeg gøre to ting: Enten være fræk eller være hjælpsom. Nogle gange er jeg vidst bare mest usynlig"
10 årig dreng med syg bror
"Følelsen af at være alene med følelser, ingen andre forstår, er svær"
11 årig med syg storesøster
Udsagnene til venstre er fra børn, der er pårørende til en med indgribende diagnose.
De tydeliggører lidt af dybden og spændvidden i børns tankegang og refleksioner.
De sætter en tydelig streg under, at det at have en kronisk syg bror eller søster på godt og ondt sætter sig dybe spor i børns selvopfattelse og deres rolle i familien og andre sociale fællesskaber.
Når et barn bliver „fræk“ er det altid, fordi han eller hun først har været „nem“ meget længe.
Hun bliver altså ikke fræk, fordi hun er på en bestemt måde, men fordi vilkårerne omkring hende gør det nødvendigt for hende at skabe opmærksomhed omkring sin person.
Tiden er kommet til at lytte – ikke til at opdrage og formane.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes