Hospitalsmor, hospitalsfar, hospitalsforældre
At være hospitalsmor er ikke en titel, jeg selv har valgt at få på mit CV. Den lyder ikke umiddelbart ret flatterende, men jeg har endnu ikke fundet på en titel, der matcher virkeligheden bedre.
Tyngden af denne mærkat var noget nær det tungeste dødløft, jeg kunne forestille mig, da jeg først mærkede den.
Men det samme gælder her, som i så mange andre udfordringer:
Jeg er blevet meget dygtigere, jo mere jeg har øvet mig.
Og guderne skal vide, at jeg har haft mulighed for at øve mig - hundredevis af indlæggelser og hospitalsbesøg har sørget for at jeg er veltrænet udi hospitaliseringen.
Undervejs er jeg som sagt blevet bedre til at være indlagt med min datter - faktisk tror jeg næsten, at jeg vil betegne mig selv som virkelig dygtig til det (og jeg er jyde, så det er store ord :-D )
Jeg vil rigtigt gerne give mine gode erfaringer videre. Nogle erfaringer er lette bare at kopiere over til sit eget liv - det er dem, jeg har listet op i 11 punkter herunder.
Men noget viden er ikke bare til at copy/paste direkte. Der skal modelleres lidt for at få det til at passe til den individuelle familie. Og det kan jeg hjælpe dig med. Så også du og din familie bliver superkompetente udi hospitaliseringen.
Jeg bliver selv fanget af ugebladenes 10 gode råd til slanke lår, eller til at få hjemmet til at skinne på en halv time, eller tryl en pakke hakket oksekød om til noget nogenlunde spisevenligt på rekordtid.
Derfor ville jeg også prøve at samle 10 af mine bedste råd til jer ... men jeg kunne slet ikke stoppe igen, så det blev til
Forbered planlagt indlæggelse/ambulatoriebesøg. Leg procedurerne igennem
Hold øje med hospitalets kalender og duk op til arrangementer som fastelavn, juleklip, pandekagedag mv.
Tag engangshospitalstøj, masker fra OP, engangssprøjter mv med hjem. Og leg med det.
Netværk med andre i samme båd – lad barnet få nogen at spejle sig i.
Vid, at hospitalet er fleksibelt (hvis du er i god tid). Og planlæg ambulatorietiderne, så I har god tid til is på børneafdelingen, klovnerier, og en tur på legepladsen
Arranger sleepover for søskende eller en ven
Omtal altid hospitalet og personalet positivt, når børnene er med på en lytter
Vær grundig med dokumentationen af indlæggelsen: Billeder, små film, armbånd mv som kan understøtte samtalen med barnet under og efter indlæggelsen – og før næste indlæggelse
Snyd ALDRIG barnet! Lad være med at sige ”det gør ikke ondt”. Barnet kan have en anden oplevelse, og den må ikke negligeres.
Italesæt oplevelsen sammen med barnet ”jeg kunne godt se, at du var bange”.
Dit nye mantra: ”Jeg passer på dig”
Både du og dit barn har ret til alle følelser - ingen følelser er forkerte.
Anerkend, at det kan være traumatisk at være vidne til sit barns smerter. Det er forfærdeligt at kysse sit barn godnat på operationsstuen. Det er umådeligt svært at holde humøret og håbet oppe, når alle prøver går den forkerte vej. Og hvem siger egentlig, at man skal det?
Bed om at blive grebet. Nogle afdelinger tilbyder (oftest begrænset) psykologhjælp til hårdt ramte forældre. Ellers opsøg nogen udenfor hospitalet. Der er en hær af psykologer, terapeuter og behandlere.
Du kan også ringe eller skrive til mig - jeg er ekspert på præcis dette felt. Jeg har stor indsigt i den parallelverden det er, at være indlagt ofte.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes