Solosamtaler

TERAPI FOR DIG

På rejse mod det liv, du ønsker dig 


Vi kender alle til at være bange, kede af det, manglende overskud, kriser & sorg, overbelastning & nedslidning.

Vi prøver alle med jævne mellemrum at stå med afgørende livsspørgsmål, hvor vi føler os i vildrede, hvor vi ikke umiddelbart kan se den vej, vi skal.

Langt de fleste gange finder vi vejen selv, men nogle gange har vi brug for, at vende tingene med en trediepart.


Ubearbejdet smerte, sorg og svære hændelser fra din opvækst kan være med til at gøre det svært for dig at udfolde det liv, du ønsker dig.

Din relation til dine omsorgspersoner fra din barndom og ungdom har stor indflydelse på dem måde, du danner relationer i dag.

Og relationer er vigtige. De udgør vores fundamentale byggesten.

Vær nysgerrig på din historie - der ligger mange svar i den.

Svarene kan også hjælpe dig med at definere dine mål og afklare, hvem du er, og hvad du vil have ud af livet.


Udgangspunktet for vores samtaler er dine egne ressourcer. Vi starter der, hvor du er i dit liv - lige nu. På den måde kan jeg hjælpe dig med at finde mod og styrke til forandring - til at bryde gamle mønstre og lokalisere og tage hånd om blokeringer.

Du er velkommen, uanset hvad du end går og bøvler med


Jeg har i mange år arbejdet med familier, hvor et barn er kronisk syg og/eller døende. Livsvilkår, der kan indebære smerte, ventesorg, sorg for dig, dit parforhold, raske børn og det syge barn. 

Og livsvilkår, hvor du og din familie er afhængige af sundhedsvæsen, sagsbehandlere mv.

Det er livsvilkår, der slider. Både på den enkelte og på alle relationer i din nærhed.

Jeg har genne, en årrække haft tæt samarbejde med Rigshospitalet omkring familier med børn, der er udfordrede af alvorlig og/eller kronisk sygdom.


Også familier, hvor børnenes diagnosekoder er at finde i de psykiatriske håndbøger, har i mange år stået mit hjerte nær.

ADHD, autisme og andre særlige udfordringer stiller store krav for jer som familie. 

Jeg hjælper jer gerne med at navigere i de vilkår, der er blevet jer givet. Samt holde jer i hånden, mens I er undersøgende omkring, hvor I kan blive tanket op med energi.


.Dit liv sætter dagsordenen for vores samtaler.


HVORFOR PRIORITERE TERAPI?

Omkostninger til advokat, bodeling, to husholdninger mv overstiger hurtigt, hvad et parterapeutisk forløb koster.


Parterapi kan også være en god idé, før skilsmissetanker kommer på tale. 

Ligesom vi sørger for, at både vores tænder og bil kommer til tjek og service jævnligt, kan det være rigtigt gavnligt for parforholdet, at vi med mellemrum arrangerer et tjek-in hos hinanden med en parterapeut.


SPECIALER INDENFOR SOLOTERAPI

  • skam
  • ensomhed
  • sorg
  • ventesorg
  • stress
  • systemstress
  • mønsterbrydning
  • traumer
  • forældreskab
  • børn, der "bøvler" (særligt indenfor autismespektret og ADHD)
  • transparents (forældre til transkønnede børn og unge)
  • kvinder med ADHD
  • skilsmisse
  • familier med kronisk syge børn
  • parforhold
  • både hetero og LGBTQ+
  • skilsmisse, - kom godt videre sammen og hver for sig
  • når ægteskabet skal konverteres til fælles forældreskab hver for sig
  • modne parforhold
  • nyt parforhold efter skilsmisse
  • kommunikation i parforholdet
  • ubalance i lyst
  • mental overload
  • udbrændthed
  • energiforvaltning
  • opbygning af selvværd
  • personlig udvikling
  • Et liv i balance
  • Gennemførelse af mål

"Jeg har gennem et stykke tid talt med Lea med jævne mellemrum. Det startede fordi mit yngste barn har en alvorlig kronisk diagnose.

Men efterhånden stod det klart for mig, at jeg også bare var ensom i mit ægteskab. Og generelt ensom i mit liv.


Sammen med Lea er det blevet tydeligt, at ensomheden ikke er fremmed for mig. Den har været der siden jeg var lille.

Men det er også sammen med Lea, at jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan leve - også uden at ensomheden skal fylde.


Det har også hjulpet mig i mit ægteskab. Jeg tog endda min mand med i terapi en overgang. Det var fedt. Også for ham, for lukkede ham aldrig ind i det svære før.


Og nå ja, mit barn er jo stadig sygt. Og der kan Lea virkelig bidrage med noget. Også fordi hun reelt set ved., hvordan det er i denne forældrerolle"