Velkommen i kvindecirkel, et trygt og hjertevarmt fællesskab, hvor kvinder i alderen 40-65 år mødes for at dele, støtte og inspirere hinanden.
I en travl hverdag, hvor vi ofte glemmer os selv, giver kvindecirklen dig plads til at stoppe op og finde ro, både indad og i fællesskabet.
En kvindecirkel er et frirum, hvor vi samles i en tryg atmosfære og skaber dybere forbindelser til os selv og hinanden. Her handler det om at være til stede, lytte og blive lyttet til. Det er et sted, hvor vi kan dele erfaringer, refleksioner og udfordringer fra livet – uanset om det handler om karriere, familie, overgangsalder, personlig udvikling eller noget helt andet.
Vi tror på, at vi som kvinder har en særlig styrke, når vi står sammen, og at vi kan støtte hinanden i de mange faser af livet. I cirklen er et fælles ønske om at skabe balance, selvkærlighed, indsigt, udsigt og fællesskab.
Vi mødes i København K
10 tirsdage kl 17-20 fra august 2025 - juni 2026:
Kvindecirkel koster 8.000 kr
Det er inklusiv telefonisk forsamtale på 50 minutter.
Forløbet er 10x3 timers terapi, selvudvikling, fællesskab og konkrete redskaber, du kan bruge for at skabe nogle af de forandringer, du længes efter.
Til hvert møde er der et lille måltid, som vi spiser sammen.
Du kan splitte betalingen op i så mange rater, du gerne vil. Dog skal sidste rate være betalt ved forløbets afslutning.
Det betyder, hvis du splitter betalingen op i 10 rater, at du betaler 800 kr for 3 timers gruppeterapi og fællesskab. Det er billigere end, hvad terapi koster ved de fleste psykoterapeutstuderende.
Denne cirkel er for kvinder midt i livet af forskellige baggrunde, men med ét fælles ønske: at forbinde sig dybere med sig selv og andre.
Vi står i livets midte, hvor nye overvejelser, valg og muligheder fylder. Måske søger du ro og nærvær, måske en dybere forståelse af dig selv, eller måske vil du bare være en del af et stærkt kvindefællesskab. Uanset hvad du bringer med dig, er der plads til dig her.
I vores cirkler mødes vi i et trygt rum, hvor alle får mulighed for at tale, lytte og deltage på deres egne præmisser. Der er forskellige temaer, som vi sammen udforsker – fra selvkærlighed og mindfulness til kærlighed, sexualitet og kropsbevidsthed.
En del af denne kvindecirkel er sharing og gruppeterapi, hvor vi får mulighed for at spejle os i hinanden.
Vi vil komme omkring barndomshistorier - og skabe bevidsthed om heling heraf.
Vi vil rydde ud i skam, tabuer og mønstre, der ikke længere tjener et formål. Skam er et socialt sår, det kan kun heles i trygge fællesskaber.
Er du klar til at finde ind til din egen styrke og skabe dybere forbindelser med andre kvinder? Så er du varmt velkommen i vores kvindecirkel!
Som psykoterapeut med årelang erfaring med samtaler med klienter i rygsækken, sikrer jeg et højt fagligt niveau.
Jeg holder rummet for dig og din udvikling.
Jeg er uddannet psykoterapeut, parterapeut, familieterapeut & sexolog.
Jeg har siden 1999 arbejdet med mennesker i udvikling.
I kvindecirklen vil du gennem gruppeterapien udvikle dig og udvide det, du lige nu tænker, er dit potentiale.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor du vil kunne spejle dig i andre kvinder. Og I får mulighed for at sparre og erfaringsudveksle..
Jeg er selv midt i livet (årgang 1974). Har tre børn, med to forskellige mænd.
Jeg bor sammen med min kæreste (der ikke er far til nogle af mine børn).
Jeg finder refleksion og klangbunde, og går på opdagelse i mønstre..
Jeg understøtter min faglighed udefra praksisnære erfaringer. Hos mig er der både højt til loftet og jordbundethed.